Hvad er THC olie?
THC olie er cannabis olie som primært indeholder cannabinoiden THC – Tetrahydrocannabinol. THC er det aktive stof i cannabis, og er det, der gør en “skæv”, hvis man ryger en joint. Udover sin euforiserende effekt har THC olie en række medicinske effekter – læs mere nedenfor.
Medicinsk effekt af THC olie
Forskellige videnskabelige studier konkluderer, at THC olie har en medicinsk effekt på følgende symptomer og sygdomme:
- Fibromyalgi (Samme virkning har CBD olie)
- Gigt (Samme virkning har CBD olie)
- Grøn stær (Samme virkning har CBD olie)
- HIV/AIDS (Samme virkning har CBD olie)
- Kræft (Samme virkning har CBD olie)
- Kvalme (Samme virkning har CBD olie)
- Migræne (Samme virkning har CBD olie)
- Manglende appetit
- Opkast (Samme virkning har CBD olie)
- OCD (Samme virkning har CBD olie)
- PTSD (Samme virkning har CBD olie)
- Sklerose (Samme virkning har CBD olie)
- Smerter (Samme virkning har CBD olie)
- Tourettes syndrom (Samme virkning har CBD olie)
Fordele og ulemper ved THC
Fordele ved THC:
- Der er ingen tvivl om, at THC besidder mange positive egenskaber i forhold til behandling af en lang række sygdomme. THC binder sig til receptorer i hjernen, og det kan derigennem påvirke den måde neuronerne kommunikerer på. På denne måde kan THC ændre måden hvorpå man opfatter smerte og kan derfor fungere som et smertelindrende middel.
- THC kan være effektivt mod sygdomme som stress, da det kan gå ind og få sindet til at slappe mere af. THC’s kemiske sammensætning minder meget om kroppens signalmolekyler, også kendt som endocannabinoider. Det er endocannabinoiderne, som gør, at sindet er i balance, og hvis man har for lidt endocannabinoider i kroppen, kan man nemt føle uro og stress. Ved indtagelse af THC olie øger man dog mængden af cannabinoider i hjernen, og man kan derfor mindske stress og lignende.
- THC virker appetitstimulerende og er kvalmereducerende, så det kan derfor være effektivt for patienter, som f.eks. får kemoterapi og derfor har mistet appetitten.
Ulemper ved THC:
- Selvom THC har mange positive egenskaber er der også nogle ulemper ved det. THC er nemlig det stof i cannabisplanten, som kan have en euroforiserende effekt på kroppen, og man kan derfor føle sig “skæv”, når man bruger det. Derudover har THC psykoaktive egenskaber, og man skal derfor være påpasselig med at tage for store mængder af det – især hvis man i forvejen lider af psykiske lidelser, som f.eks. angst eller depression.
- I Danmark er det ikke tilladt at være i besiddelse af cannabisolier, som indeholder mere end 0,2% THC. Hvis man ønsker en olie, som indeholder mere end 0,2% THC, skal dette ordineres af lægen. Der er dog stadig mange læger, der er skeptiske, og det er derfor de færreste læger, som vil ordinere produktet til deres patienter.
- Man må højest have 0,001 mg THC pr. liter blod, når man kører i bil, og når man bruger olier, som indholder meget THC, må man derfor ikke køre bil.
Dosering og indtagelse
Hvad angår dosering af THC, er det meget individuelt. Doseringen afhænger bl.a. af patientens sygdom, oliens styrke og det medicin patienten i forvejen indtager. Ved at prøve sig frem, kan man som patient finde den rette dosis. Patienten kan eksempelvis starte ud med en dosis på størrelse med et ris-korn, som derefter kan øges gradvist.
Man skal ikke være bekymret for at indtage en dødlig overdosis – dette er umuligt. Da THC olie har en euforiserende effekt, kan overdosering dog medføre et kraftigt ubehag. Selvom en overdosis kan føles meget ubehagelig, er tilstanden ikke farlig. I tilfælde af overdosering kan det anbefales, at man indtager mad eller væske med højt sukkerindhold for at modvirke effekten.
Normalt indtages olien oralt, ved at placere doseringen under tungen, hvorefter olien optages igennem slimhinderne. For at opnå fuld virkning anbefales det i øvrigt, at man ikke drikker eller spiser et kvarter efter indtagelse. Hvis man synes, at smagen er for dårlig, kan man dog godt sluge olien og skylle smagen væk med vand. Du risikerer dog, at du ikke opnår den fulde effekt.
THC sammen med CBD
Forskning har vist, at THC og CBD arbejder godt sammen. CBD er det cannabinoid i cannabisplanten, som ikke har en euroforiserende effekt på kroppen og er anti-psykoaktivt. Når THC og CBD begge er tilstede i en olie kan de nemlig opnå “entourage effekten”, som er en effekt der skabes, når flere forskellige komponenter arbejder sammen, og sammen skaber noget større. THC og CBD er hver for sig gavnlige, men effekten er større og stærkere, når de to elementer anvendes samtidig fremfor hver for sig. Når de to cannabinoider anvendes samtidig opstår der nemlig en multiplikatoreffekt fremfor en engangseffekt, og når THC og CBD begge er tilstede i cannabisolien, kan man derfor ofte kurere sygdomme mere effektivt.